70: 20: Prototyping

Hvis en virksomhed vil bevæge sig videre fra strategiske skåltaler om innovation og digital transformation til reel udvikling, så kan et prototyping mindset være guld værd, skriver Sebastian Risom fra Flip Studio.

Flere organisationer, herunder Google, gør brug af 70-20-10-modellen til at drive innovation. Men det startede ikke hos Google. Derimod skal vi tilbage i 1980’erne hvor Michael Lombardo og Robert Eichingerdet udkom med modellen, som en regel for læring og udvikling. Forskningen som lagde fundament for modellen, dokumenterer kort sagt, at 70 procent af læring kommer fra opgaver i hverdagen, du løser selv, 20 procent gennem dialog med andre og 10 procent fra ny viden.

I dag er selvsamme model anset som en anerkendt ”rule of innovation” hos nogle af de allerstørste virksomheder, hvor medarbejdere opfordres til at fokusere på kerneforretningen 70 procent af tiden, 20 procent på relaterede projekter og 10 procent på nye projekter.   

Prototyping som de sidste 10 procent 

Jeg tror, vi alle ved, hvordan vi skal løse de 70 procent. Det samme gælder de 20 procent – altså i hvilke markeder, vi kan spille en rolle. Men de sidste 10 procent er ikke lige for. Hvor starter vi? Hvad er opskriften?

De sidste 10 procent har i dag mange forklædninger, men én af dem er et prototyping mindset. Et mindset, der kan guide dig i den rigtige retning uden at medføre store økonomisk tab.

Det handler nemlig i al sin simpelhed om at blive klogere på, hvad dine brugere vil have.

Hvad er prototyping? 

En prototype er kort sagt en tidlig udgave af dit produkt, som demonstrerer produktets kernefunktioner. Og vi arbejder alle med produkter. Hele tiden. Dit produkt kunne være en service, en SoMe-kampagne, en app, en hjemmeside, en ny ledelsesstruktur, et kulturelt initiativ, eller hvad end du nu prøver at skabe.

Den første udgave er med andre ord dit udgangspunkt for at skabe løsninger af høj værdi og gode brugeroplevelser.  Hvis vi ser prototyping som et spektrum, der går fra en simpel skitse på en serviet (low fidelity prototype) til et 3d-printet månehabitat (high fidelity prototype). Hvor skal vi så starte?

Frygt ej. Det er her, ”rapid prototyping” kommer ind i billedet. Du skal nemlig hverken være astrofysiker eller designer for at bruge prototyping. Rapid prototyping kan nemlig kort fortalt ses som overgangen fra din idé til udviklingen af et produkt. Resultatet er en low fidelity prototype. Det kunne være en simpel skitse, du kan teste på nogle få brugere. Formålet er at få hurtig feedback og blive kloge på, hvilke behov dine brugere har.

Hvad vil vi gerne blive klogere på? 

Det handler om at dræbe myter og antagelser. Tilegne sig ny viden (de 10 procent). Få et fælles udgangspunkt. Du vil opleve, at tidlig feedback ikke kun skaber et solidt produkt, men er med til at styre dit projekt og dermed eliminere lange møder og endeløse diskussioner. Eller, som de siger det hos Ideo,: ”If a picture is worth 1.000 words, a prototype is worth 1.000 meetings.”

En typisk prototyping proces:

• Start med en simpel researchfase og find ud af, hvad der kan lade sig gøre
• Herefter den famøse ideation-fase, som helst skal udmunde i nogle simple low fidelity prototyper skitseret på papir
• Skitserne har til formål at teste antagelser på potentielle brugere, og det er her, du køber tid, da brugernes feedback bliver et beslutningsværktøj for jeres videre proces
• I takt med, at I skaber mere raffinerede idéer, bygges en brugbar prototype, der kan interageres med
• Når I er blevet klogere på brugeradfærden, bygges den endelig udgave (eller to, hvis der skal AB-testes).

En forfejlet nulfejlsstruktur

Du kender det måske. Du er blevet kaldt ind til ideation workshop. Resultatet er et potpourri af post-it’s med en masse edgy idéer. Før de kan blive realiseret, skal de lige forbi ledelsen. Og så skal finans selvfølgelig godkende et ikke-eksisterende budget, hvorefter idéen strander et sted, hvor ingen gider røre den.

Der er snak om forfejlet nulfejlskultur i virksomheder, hvor man forventer at gå fra idé til færdigt produkt. Man ønsker ikke at indrømme, man ikke kender den endelige løsning. Hvilket så koster abnormt mange penge, fordi man håber på, at man kan gå direkte fra ide til færdig løsning.

Når du derimod identificerer efterspurgte forbedringer tidligt i processen, kan du også estimere tid og omkostninger langt mere effektivt og præcist. Og jo før du identificerer, hvilke justeringer der skal foretages, desto billigere er det at fikse dem.

Det forkerte mindset 

Hvis du har hørt om prototyping, har du måske også hørt om designtænkning og designsprints. Et designsprint er konstrueret ud fra idéen om at ende med en testbar prototype. Designsprint-processen bygger på designtænkning.

Udover at designsprints er blevet en lukrativ metode for konsulenthuse til at sælge innovation på, bliver de også betragtet som en genvej til digital transformation. Nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed.

Gennem mine fire års erfaring med designsprints er der langt mellem snapsene, før jeg ser noget ægte ”innovativt”. Jeg har også set skuffede kunder gå hjem efter flere dages hårdt arbejde i forsøget på at ”knække” koden til deres produkt. Det skyldes et forkert mindset.

Løsningen opstår altså ikke på magisk vis som resultat af en håndfuld dages designsprint. Løsningen kommer ved at have en simpel prototype, du gennem en iterativ proces tilpasser og justerer. Et udgangspunkt som du og dine kolleger har skabt i fællesskab. Et udgangspunkt som kan hjælpe jer med at få svar på presserende spørgsmål. Et udgangspunkt, der starter med to luftmadrasser på et koldt stuegulv og ender som millardplatform med navnet AirBnB.

Hvornår er det tid til et prototyping mindset?  

1. Så snart du har en idé

Du kan ikke komme i gang for tidligt. Enhver ideation session bør ende ud med en low fidelity prototype. Nøglen er at teste din idé hurtigst muligt. Så sparer du både penge og tid.

2. Når du ikke kan blive enig

Under et designsprint plejer jeg altid at sige, at når tingene ender ud i for meget diskussion, er det et tegn på, at det skal testes. Bygger du dine løsninger på mavefornemmelser, erfaring eller personlig smag, ender det før eller siden med, at folk er uenige med dig, og du fjerner fokus fra brugerne.

3. Når du savner intern forståelse

Hvilken farve har et æble? Grøn? Rød? Grøn og rød? Først grøn, men senere rød?

Alle ved hvordan et æble ser ud, men ingen ved, hvilken udgave vi snakker om, før den er visualiseret. Det samme gælder en idé, og derfor bruger vi en prototype til at sikre, at vi har et fælles udgangspunkt på tværs af teams og organisationer.

4. Når du ikke ved, hvad brugerne vil have

For at skabe succesfulde løsninger skal vi være kloge på, hvad brugerne vil have. Brugerne er ligeglade med, hvor ”innovativ” din løsning er, eller om den bygger på nye teknologier. Præsentér dine idéer for brugerne og betragt feedback som innovation.

5. Når dine idéer og initiativer ikke kommer videre

Hvis der forventes af dig at have svaret på en løsning, før du har bygget den, befinder du dig i et miljø, der forventer, at du går fra idé til løsning. Det er demotiverende, dyrt og ikke spor bæredygtigt.